Informationsside for Rynkeby Vandværk
Vi søger for rent vand til dig!
Her på siden kan du finde information om vandkvaliteten, hvor vandet kommer fra og hvem der bag Rynkeby Vandværk.
Desuden kan du finde regnskaber, vedtægter og kontaktinformationer
Hvem er bag Rynkeby Vandværk?
I vandværkets bestyrelse er følgende personer
Mogens Jørgensen, Jørgen Hansen, Søren Rasmussen, Henning Poulsen og Erik Kristensen. Alle lokale fra Rynkeby og omegn.
Læs om drikkevandet
Hvad sker der på vandets rejse fra regn og til drikkevand i vandhanen ? Tidligere vejrvært Ann Marker fortæller om vandets vej se med
Om vandværket i Rynkeby
Vandværket blev stiftet d. 3/7 1967 og dækker Rynkeby og omegn. Der er 2 personer tilknyttet vandværket. Ønsker du at kontakte os kan du gøre det her.
Vandværket dækker Rynkeby og en stor del af området omkring. Ønsker du at se flere detaljer om område, rørledning, samt finde din adresse, kan du se med her på det interaktive kort.
Generelle regler om drikkevandet i Kerteminde Kommune
Drikkevandet i Kerteminde Kommune overvåges efter lovgivningens rammer og krav. Ved overskridelser af grænseværdier vil forbrugere blive direkte orienteret af det vandværk eller forsyningsselskab, hvorfra de får vand. Vil du gerne vide mere om vandkvaliteten på dit drikkevand, er de almene vandværker og vandforsyningsselskaber forpligtet til at gøre analyseresultater tilgængelige for deres forbrugere. Nogle af vandværkerne offentliggør analyseresultater på deres egen hjemmeside, mens andre vandværker ikke har hjemmeside, hvorfor der også kan findes analyser på vandkvalitet via GEUS’ Jupiterdata (https://data.geus.dk/JupiterWWW/), hvortil analyseresultater uploades.
Under ‘ Almene vandværker og forsyningsselskaber’ er der, hvor muligt, under de enkelte vandværker et link til vandværkets hjemmeside, hvor analyser af drikkevandet kan findes.
Fremgår nyeste analyseresultater ikke af et vandværks hjemmeside, så må du som forbruger rette henvendelse til dit vandværk, da de gennem Drikkevandsbekendtgørelsens § 31 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1110#id0f424249-9a65-4871-91d0-8817cc64c09a) er forpligtiget til at oplyse deres forbrugere om vandkvaliteten.
Kontakt os her
Ønsker du at kontakt til Rynkeby Vandværk kan du
sende en mail her
eller kontakte os på telefon
Mogens Jørgensen
65 39 11 62
63 32 81 10
30 50 86 48
Jørgen Hansen
65 39 10 81
20 16 10 81
Bliv klogere på vandets vej
Ønsker du at vide mere om specifikke vand problemer så læs herunder om ændringer i vandet og hvorfor det sker
Hvorfor bliver er mit vand misfarvet?
Indimellem oplever alle at vandet har en anden farve når det kommer ud af vandhanen. Det kan ske i forbindelse med forstyrrelser i vandforsyningen f.eks. ved et brud på vandledningen.
Vandet kan blive rødt, brunt eller sort og kan indeholde sorte partikler. Det kan også have en ”metallisk” bismag.
Det kan skyldes et kortvarigt forhøjet indhold af jern og mangan i drikkevandet, men er ikke sundhedsskadelige.
Jern og mangan er naturlige forekommende stoffer i grundvandet og indgår som en del af vores daglige kost også som indhold i f.eks. vitaminpiller
Et stort indhold af jern kan give afsmitning på tekstiler så vent med vasketøjet til vandet er normaliseret. Mangan lave de små sorte partikler og give opvasken et lidt fedtet udseende.
Hvad sker der med vasketøjet?
Skulle du alligevel have været uheldig med vasketøjet så er der råd af hente her er Forbrugerrådets anbefaling:
“Tøjet lægges i vand tilsat 1 dl citronsyre pr. 10 l vand. Efter en halv time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning, med 3 dl soda til 10 l vand. Tøjet skylles og færdigbehandles som efter normal vask”
Information om Jern og Mangan!
Jern og Mangan er naturligt forekommende i vores vandværksboringer de forekommer i varierende mængder. Under vandværkets behandling af vandet udskilles jern og mangan under iltningen. Herunder ændres jern og mangans kemiske sammensætning, så der dannes klumper. Normalt tilbageholdes klumperne i vandværkets sandfilter, men det kan ikke undgås, at der i en vis udstrækning udfældes mangan og jern i ledningsnettet til forbrugeren.
Når trykket i forsyningsledningen er stabil forbliver jern og mangan i ledningen, men hvis der opstår brud på ledningen, bevirker det at trykkes ændres og derved rives der jern og manganpartikler med vandet.
Efter bruddets reparation sørger vandværket for en gennemskylning af ledningsnettet indtil vandet er rent og fint igen
Kort over Rynkeby Vandværks ledningsnet
Her finder du kort over forsyningens ledningsnetværk. På kortet kan du søge på en specifik adresse.